Ja, det lever stadig.. og det fortjener det også!
Intet ERP kunne registrere ordrer, vedligeholde data, tilpasse programmer, designe rapporter hurtigere...
Okay, ingen musekontrol, udklipsholderen skulle programmeres separat for hvert dataområde, for e-mails var der behov for tricks, da "snabel-a" @ var reserveret til farvestyring... Men hurtigt! Og jeg kunne allerede dengang med dette system generere PDF'er, oprette og udskrive fakturaer samlet hver nat automatisk, indlæse webshopordrer hvert 5. minut og også forsyne en webshop med data.
Nuvel, i dag kan mere lade sig gøre, Navision 2009R2 er for mig det ultimative (i mine øjne er 2013 og 2015 et skridt tilbage, på grund af matrixformater, kompliceret rapport- og formularprogrammering, og især den næsten ubrugelige tastaturstyring). Men stadig (eller især i dag igen) slår mit programmørhjerte hurtigere, når jeg igen må sidde og programmere i en 3.56'er. Og, helt gammel og alligevel ny: Selv i Navision 3.04 🙂
Tilføjelse (artiklen her var allerede lidt ældre): Siden Navision og Business Central 365 BC14 er jeg nu helt forsonet med det “nye“ Navision 🙂 Skemalæggeren fungerer 100% pålideligt igen, editoren er meget nem at bruge igen (og hvis du kan lide det mere moderne, kan du også programmere i Visual Studio med udvidelserne, og og og... Microsoft har virkelig lavet noget magi!)
Prisniveauer, tilbudspriser, kreditkonto, DTA eller SEPA-filer, (halv)automatisk bilagstildeling fra MTA940-filer, bogholderstøtte via automatisk søgning på bilagsnummer, ordrehistorik med hurtigindtastning (liste over alle varer kunden har købt inden for de sidste 365 dage med mulighed for at indtaste antal, hvorfra der automatisk oprettes ordrelinjer) … Det hele kunne lade sig gøre den vej! Det jeg synes var sjovest var en styring til et fryselager. Der havde junioren hver morgen markeret hver ordrelinje på sin papirliste med 7 forskelligfarvede tusser - en farve til hvert lager (ingen anelse om hvad ERP'en hed dengang) . Med Navision 3.56 og en Epson Stylus Colour printede jeg listen for ham færdig med farver på få sekunder.
Hos en anden kunde har jeg printet A4 plakater med forskellige skriftstørrelser. Op til 72 punkt, til kampagnevarer i et specialvarehus. Og plakateditoren har i Navision endda angivet det korrekte antal linjer og tegn pr. linje, afhængigt af skriftstørrelsen. Det ville ikke længere være så nemt med det nye Navision.
Hvis I synes, at jeres 3.56 er forældet og ikke kan følge med i det 21. århundrede, hjælper jeg jer gerne med at tjekke det. Som beskrevet: Der findes ikke noget hurtigere i dag!
Og… Online-hjælpen kunne man i dette system stadig nemt selv redigere og udvide! Virkelig!
Hvem kender dem ikke.. Og hvem har ikke elsket dem.. OG hadet dem?
De beskyttede objekter i Navision 3.5x
Selvfølgelig vil jeg også gerne hjælpe jer med at åbne disse beskyttede objekter, hvis I har brug for det.
Nej, jeg afslører ikke hvordan det gøres. Men for dem, der vil lege med det: Det er utroligt nemt, når man først har forstået, hvordan DOS Navision beskytter objekterne. Så meget kan afsløres: Selve objektet er IKKE krypteret 🙂 Hos mig hjalp Navision 3.56 endda med at åbne det.
Her er en lille påmindelse:
Startparametre: Disse kan vises med NAVIN.exe? (eller NAVI.exe, NAVI2.exe).
EKSEMPEL: NAVIN ID=UserX,SOUND=Ja, SERVERNO=1,NETTYPE=tcp,MACRO=Script.mac,TEMPATH=c:\temp,DEBUG,KEYBOXPATH=C:\Lic\navi_inf.dat,SERIALNO=08154711,AUTOENTER
ID=C:\ZUPs\UserX Navision bruger denne fil til at gemme alle indstillinger i (felter, aktuelle poster, rapportindstillinger, farver, F6-valg osv.). Disse filer kan, i modsætning til en Fin.ZUP-fil, kopieres vilkårligt.
LYD=Ja, helt reelt! Man kunne indstille i Navision 3.04, 3.5x, 3.56, om der skulle udsendes en errorBUP eller en JegErFærdigBIEP.
LOKAL om Navision 3.5x skal oprette forbindelse til en lokal kopi. Navision op til version 2009R2 kunne fungere helt uden server, de medbragte deres egen DB-styring! Teknologien til dette findes også stadig i alle efterfølgende versioner... hvis du nogensinde har undret dig over, hvordan Navision / Business Central faktisk håndterer midlertidige tabeller, og hvorfor de er begrænset til 2 GB brugsdata.
SERVERNO=x Navision blev her instrueret i at anvende en bestemt server fra filen c:\windows\system32\drivers\etc\hosts. Til dette skulle der lægges en IP-adresse til venstre og servernavnet til højre i formatet naviservX (f.eks. naviserv1). Tekstdelen „Naviserv“ er hardcodet og kan ikke ændres.
192.168.0.1 naviserv1
Desuden skulle porten og protokollen angives i filen c:\windows\system32\drivers\etc\hosts, i formatet naviserv1 Port/Protokol
naviserv1 2407/tcp #FørsteServer
DATABASE hermed kunne databasen angives. Hvis lokationen for at gemme de individuelle DB dele har ændret sig, kunne de nye linkes hertil: DATABASE=C:\Database\FørsteDel.db+C:\Database\AndenDel.db.
Da alle parametre skulle dele de maksimalt tilladte 127 tegn på kommandolinjen, blev der ofte brugt forkortet notation her: DATABASE=C:\DB\1.db+ C:\DB\2.db
CACHE angivelse af læsecache i KB (!). Helst ikke over 1 GB, f.eks. 999999
COMMITCACHE I efterfølgerversionerne af Navision (Financials, FIN) blev commitcachen kun aktiveret med 1 eller Yes eller Ja (afhængigt af versionen, 1 virker altid) og blev dynamisk administreret af systemet. I Navision 3.53, 3.55, 3.56 Euro angiver man den stadig direkte. I denne version var der endnu ingen temp-tabeller, alle tabeloperationer kørte altid på serveren! Skrivecachen kom først til i version 3.55, før dette fandtes den ikke.
NETTYPE angivelse af netværksprotokollen. Den tilhørende protokolstak skulle ligge som NC_xxx.DLL & NC_xxx.OVL fil i programmappen! Navision byggede derefter simpelthen parameteren fra NETTYPE (f.eks. NETTYPE TCP) ind i navnet og indlæste derefter denne fil. Således blev filerne NC_TCP.DLL og NC_TCP.OVL indlæst via NETTYPE TCP. Tilsvarende var der NETB for Netbios, den primære kommunikation i Windows 3.11, TCPM for TCP Microsoft, fra Windows 3.11 og Windows 95, TCPN for TCP over Netware, og også TCPW, også en specialversion til Windows.
DBTEST for at teste databasen fandtes DBTEST=MIN (kontrollerede kun data for fuldstændighed og læsbarhed) samt DBTEST=MAX, som også kontrollerede relationerne mellem tabellerne og sekundære nøgler. Dem, der blot “sikrede“ databasen med en “kopi“, bør senere kontrollere kopien mindst én gang med DBTEST=MIN. Datasikringer via makroer (ja, det var muligt dengang!) var dog den bedre version.
DBREADONLY tjente til at tæmme en amokløbende database, for i det mindste at kunne skabe en fungerende datasikkerhedskopi. Navision-databasen var dog praktisk talt ikke til at stoppe, man skulle nærmest bruge koben for at kunne ødelægge databasefilerne. Og hurtigt….
MAKRO ja! Man kunne optage en makro under “generelt“, som ville logge hvert tryk på tasten og derefter kunne afspille præcis den samme makro efter behov, også tidsstyret. Automatiske dataudtræk, automatisk indlæsning af webshopordrer, automatisk oprettelse af ordrefaktura… Alt var muligt!
TEMPATH Navision 3.x gemte kun få bufferdata (egentlig kun rapportspooleren) til denne fil. En forhåndsvisning af rapporten eller batchbehandling kunne derfor rulles frit, netop denne visning blev her bufferet.
DEBUG en magisk kontakt! Med DEBUG=Ja blev debug-udstyret aktiveret, hvilket gav adgang til at overvåge koden i Navision 3.04, 3.55, 3.56 osv. Helt ned til samlebåndsniveau!
KEYBOXPATH her blev alt lyset tændt. Som senere i Financials under extras/licensinformation/ændre, kunne man her allerede med DOS-Navision („den blå version“) arbejde med en udviklerlicens. Navision kunne dog dengang også noget andet: beskytte objekter. Derefter blev nøglen til den brugte licens skrevet med ind i objektet, og editoren åbnede kun dette objekt ved adgang med denne licens. Det kunne dog omgås.
Keyboxpath=a:\
Denne licens lå ofte på en diskette, som dengang var noget i retning af en universel nøgle. Dengang havde stort set alle PC'er stadig et diskettedrev.
SERIALNO man skulle bruge Navison med en egen udviklerlicens (Keyboxpath), med Serialno skulle man så angive serienummeret på serverlicensen, man ville oprette forbindelse til.
AUTOENTER praktisk især på salgslinjer: Når beskrivelsen var færdig, sprang Navision direkte til beskrivelse to med Autoenter=Ja. Hvis en TILBAGE-pil var defineret i vinduestabs, skiftede Navision straks til en ny linje. På den måde kunne man også indtaste lange tekster i felter med 30 tegn ad gangen (1990!!!) på en meget bekvem måde.
Dertil kom der yderligere kommandoer, som DBGROUP og SEALSTX, som almindelige brugere dog ikke havde brug for eller heller ikke kunne bruge. Via SealSTX kunne en modificeret STX (SystemTeXte) fil gøres fordøjelig for Navision. Herved var det f.eks. muligt at frigøre skjulte menukommandoer.