Navision forslag til serverkonfiguration

Denne eksempelkoncept er især fokuseret på nem vedligeholdelse og uafhængige systemer, så fremtidigt vedligeholdelsesarbejde bliver væsentligt mere intuitivt og lettere. Virtualisering, fornuftig enhedsbenævnelse og uafhængige tjenester står i forgrunden, IT by sko (at løbe til en bestemt enhed) er ikke en bæredygtig fremtidsmodel, især ikke med et forbundet landskab.

Tænk venligst også på konceptet med et simpelt Navision, der er let at lære og bruge. Jeg har i løbet af 25 år lært mange skævvredne og unødvendigt komplicerede Navision-systemer at kende. Min grundregel: Hvis det ikke er simpelt og hurtigt, er det ikke Navision.

Det kan ikke give mening i mine øjne, at en central applikation kun kan holdes i live med vievand og silkehuer. Et sundt Navision på sund hardware kan også leve flere uger/måneder uden en administrator og et systemhus, det ser jeg altid som målet for en installation.


Legeplads
(V) = Kan også være virtualiseret, men behøver ikke at være det.
V bør helt klart virtualiseres.
V bør/må/kan ikke virtualiseres.

Minimalistisk serverkonfiguration

Før det snart til optimalen Serverkonfiguration går: Ikke alle har brug for dette!! Måske er der allerede et etableret serverlandskab, som slet ikke behøver eller bør ændres, måske skal Navision Financials Dynamics / Business Central 365 blot integreres i dette bagefter... eller din virksomhed er simpelthen ikke stor nok til at investere „enorme summer“ (som kan være „rimelige“ for en større virksomhed) i serverhardware. Derfor er her også en anbefaling til, hvordan man installerer et hurtigt (performant) Navision-system for 1.000-3.000 euro. Hvorfor ikke alle gør det sådan? Læs videre under de følgende optimale konfigurationer, hvorfor jeg anbefaler disse enkelte servere. Der er gode grunde til det. Men det kan også gøres enklere:

PC/Server med 64 GB RAM, 8 kerner eller mere, Windows 11 Professional. På denne maskine vil en SQL Server blive installeret, der passer til Navision / Microsoft Business Central 365 versionen. Desuden vil Navision Financials Dynamics / Microsoft Business Central 365 Service-tjenesten blive installeret på denne maskine. Ved brug af den native Navision, dvs. op til version 2009R2, 2005, 4.03 osv. (ældre end 4.03 kører ikke under nuværende Windows-miljøer, da man skal trylle med virtuelle PC'er eller fleksibelt anvendte licenser osv.), anbefaler jeg generelt også den ligeledes native Navision-databaseserver server.exe. Her bortfalder Navision-tjenesten og SQL Server naturligvis helt. Her rækker 8-12 GB RAM og 4 kerner også.
Skal denne maskine også hoste f.eks. David eller Exchange („Outlook Mail“), eventuelt endda Windows Domæneserveren („Active Directory“) (kørende på samme maskine), så skal I bruge Windows Server 2019 eller Windows Server 2022. Afhængigt af Navision-versionen (det gælder kun for versioner under Navision 2018/BC14) skal I muligvis bruge en speciel version af SQL Server, hvilket også kan påvirke valg af operativsystem! Derudover skal I så gerne proppe 128 GB RAM i maskinen, og så er den klar.
Reiner Classic Client Navision Server:
4 kerner, 12 GB RAM, Windows 11 Prof., 2 x 2 TB SSD'er som Hardware RAID 1.
Omkostninger < 1.000 euro.
Pure SQL/Navision Server kun til Navision Financials Attain/ Microsoft Business Central 365:
8 eller flere kerner, 64 GB RAM, Windows 11 Pro. 4 x 2 TB SSD'er som 2 x hardware RAID 1.
1 x Raid1 med 2 x 2Tb SSD til operativsystem, fildelinger, sikkerhedskopiering osv.,
1 x Raid1 med 2 x 2 TB SSD til Navision, transaktionslog, database.
Omkostningerne er +/- omkring 1.000 Euro.
Lille virksomhedsserver med Exchange („Outlook“), domæneserver („Active Directory“), SQL & Navision
12 eller flere kerner, 128 GB RAM, Windows Server 2022, 6 x 2 TB SSD'er som 2 x hardware RAID 1:
1 x Raid1 med 2 x 2Tb SSD til styresystem, printtjenester, fildeling osv.,
1 x Raid1 med 2 x 2 TB SSD til Navision, transaktionslog, database.
1 x Raid1 med 2 x 2 TB SSD til Exchange, backup.
Omkostningerne er ca. 2.500 euro.
Det behøver ikke altid at være 2 TB SSD her, til selve OS'et er en 1 TB SSD også fin. Men prisforskellen er få euro, og du skal bruge mindst 1 ekstra SSD til dit reservedelslager. Så er prisfordelen ved en 1 TB SSD hurtigt væk, hvis du i stedet skal have 2 forskellige reservedels-SSD'er.

Til sikkerhedskopier, yderligere fillagring, eventuelt endda generelt til filopbevaring anbefaler jeg her en billig NAS med f.eks. 3 magnetiske harddiske á 16 TB i et RAID5-setup, som så giver billig 32 TB lagerplads: Mere end nok for små og mellemstore virksomheder, og for ca.. 1.200 Euro at få. Backups kan faktisk også laves sikkert og offline med gode (!) USB-sticks eller billige mobile SSD-harddiske.

Men lad os nu vende tilbage til emnet: SÅ kan man også gøre det „rigtigt“ fra starten af:


(V) Server MS-SQL-databaseserver

(4 processorer, 16 GB RAM, SSD) – Eksklusivt til produktions-Navision-databasen. Databasen og transaktionslogfilerne bør køre på hver deres logiske SSD: Højeste ydeevne til en lav pris. Hvis den nuværende SAN ikke kan levere SSD'er, er brugen af en lille eksklusiv NAS med iSCSI en god løsning. Naturligvis bør de to logiske drev gøres redundante, f.eks. med RAID1.

(V) Server MS-SQL

Database server til testdatabaser og arkivdatabaser. 2 processorer, 8 GB RAM. Normale, billige harddiske, men **mange** af dem. 2 eller 4 TB. Gerne også betydeligt mere = flere versioner. Det kan være oplagt at installere denne server (på grund af de billige harddiske) på et standard kabinet. Der bliver ikke skrevet eller læst meget her, derfor kan almindelige harddiske f.eks. bruges i et RAID5-setup.
Årsag til *meget* harddiskplads: På dette system kunne der hver nat automatisk gemmes en kørende kopi af produktionsdatabasen, 1 pr. månedsdag = 31 kopier. Således kunne der til enhver tid til testformål (hvordan så programmet / debitor / kontoen ud i går, forgårs, den 15., sidste måned?) tilgås op til 31 dage tilbage på den respektive dagsstand. Dette kunne udvides, så der den 1. i hver måned også blev oprettet en separat kopi. Denne kunne dog kun åbnes efter behov (for hver tilgængelig database skal en Navision-servertjeneste være klar).

(V)-Server Navision-klienttjenester.

1 processor pr. 10 brugere, 2 GB RAM pr. 10 brugere + operativsystem. Dette leverer Navision-tjenester til Windows Navision-klienterne. Tommelfingerregel: Hvis den produktive SQL Navision-databaseserver er virtualiseret, bør den tilhørende Navision-server også være virtualiseret og omvendt.

(V)-Server Navision-Appserver.

2 processorer, 1 Gb RAM + operativsystem) Denne behandler opgavekøerne. At placere denne på en separat maskine har den fordel, at maskinen kan genstartes uafhængigt af brugerne i tilfælde af problemer. I mindre miljøer behøver du normalt ikke denne maskine.

? (V)-Server Navision-Webclient med IIS.

1 processor pr. 10 brugere, 2 GB RAM pr. 10 brugere + operativsystem. Denne stiller Navision til rådighed som webtjeneste INTERNT (inklusive afdelinger, der er forbundet via VPN). Herigennem kan enkle arbejdsstationer arbejde med Navision helt uden klientinstallation. Dette fungerer også på Linux (f.eks. også en enkel billig Raspbian, enkle blæserløse computere) eller tablets eller Apple computere. Denne server behøver du naturligvis kun, hvis du vil køre webklienter internt. Fra BC 15 er der kun webklient, ved BC 14 giver begge mening, før BC 14 (altså Navision eller Business Central) anbefaler jeg kun webklienten til meget specifikke opgaver. Her er RDP (remote desktop protocol) på en terminalserver en kæmpe fordel for 99% i alle aspekter!


? (V)-Server Navision SOAP.


2 processorer, 1 GB RAM + operativsystem) Dette er adgangspunktet, f.eks. for partnere “udefra”. Denne computer hører hjemme i en DMZ. Her skal der tales med IT-systemhuset om, hvorvidige det skal være et separat VM-system, eller separat hardware, eller om der skal oprettes et separat virtuelt netværk på den normale HyperV. Denne computer giver selvfølgelig kun mening, hvis du intensiv eller ekstern SOAP/REST API-anmodninger til dit system.

? (V)-Server Navision Webclient med IIS.

1 processor pr. 10 brugere, 2 GB RAM pr. 10 brugere + operativsystem. Dette er adgangspunktet, f.eks. for “eksterne” brugere. Denne computer skal placeres i en DMZ. Her skal der tages en snak med hardware-administratoren om, hvorvidt der skal være et separat VM-system, separat hardware, eller om der skal opsættes et separat virtuelt netværk på den normale HyperV. Via denne enhed kan Navision tilgås globalt med en webbrowser. Som med de interne enheder kan dette være en tablet, en simpel stationær computer, en hvilken som helst computer hos en forretningspartner, der så kan udføre små opgaver via meget simple Navision-skærmbilleder. Eventuelt skal filtreringskonceptet, der begrænser brugerne til bestemte data, også genovervejes her. 
Vigtigste grundtanke: Navision-masker og processer skal så enkelt være, at det ikke kræver nogen vejledning eller træning. Det er for øvrigt heller ikke en dårlig idé for det generelle Navision!

Jeg anser et 2-trins sikkerhedskoncept som nødvendigt for dette:
1) Certifikatstyring: Kun enheder, der kan fremvise et certifikat (“identifikationskort”), får overhovedet adgang til Navision (mere præcist: den tilhørende webserver IIS).
2) Derudover skal brugeren også angive et navn og adgangskode for at blive accepteret som bruger af Navision selv.

Du har selvfølgelig kun brug for denne computer, hvis du f.eks. vil give tredjeparter eller „eksterne“ direkte adgang til dit Navision-system. En RDP/TS-struktur bør også overvejes her på forhånd.

V-server domænecontroller.


(2 processorer, 4 GB RAM) HyperV-hostet er yderst velegnet til dette, da det selv kører fysisk på hardware. DC'en skulle aldrig virtualiseres før, da HyperV er afhængig af den. Efterhånden ser Microsoft ikke så strengt på det. En virtualiseret primær DC (ja, PDC'en findes stadig i dag!), der efter HyperV-værten er altid god for overraskelser, når den starter. Forslag: En PDC på den virtuelle vært, en SDC som en virtuel maskine.

(V) HyperV Vært

Han skal allerede være der, da han driver HyperV. Denne burde ikke dække andre tjenester end primær domænecontroller og HyperV.

V Printerserver

Printserver kører ofte bare på en anden server. Men printserveren skal genstartes engang imellem. F.eks. hvis en printerinstallation går ned. Dermed afbrydes alle andre servertjenester på maskinen også.
Tag også med i betragtning: Rimelige printerbetegnelser! I eksemplet: Ks= Kassel, Vk = Salg, Sw=Söhrewald
“KsVkRechnung1OG” eller “KsEmpfang” eller “KsLagerbuero”, selv “KsMarion” er bedre end „KyoceraDS2000-1“.
Faustregel: Man får sjældent brug for oplysninger om en bestemt printermodel. Selv da er „Xerox23“ ikke så nyttigt, hvis man har 23 Xerox-printere i brug. Man har i højere grad brug for information om “Printeren, der laver pakkesedler her i Söhrewald”. Så vil “SwLagerPZ” helt sikkert være hurtigere at genkende korrekt end “Oki300”.

Scenarie et: EDV-Ler vil gøre en ny pc klar til fru Müller. Denne pc skal bruge fakturaprinteren, lagerprinteren i Frankfurt, mærkatprinteren på lagerkontoret i Kassel, følgeseddelprinteren i Düsseldorf og laserprinteren på fru Müllers eget kontor. Hvordan finder han de nødvendige printere hurtigere? Med HP12 eller med KsLager?
Scenarie to: Fru Meier fra Frankfurt ringer og siger, at hendes printer ikke udskriver. Hvordan finder man denne enhed hurtigere i printserveren? Med “Lexmark DX2000-2” eller med “FfmMeier”?

Anbefaling til printernavngivning (og af samme grunde også til computernavne!!!):
OrtBereichName, altså
FfmVkLieferschein
FfmVk Meier
FfmModtagelse
DavLgBuero
DavProdLabel

På den måde bliver printere og pc'er automatisk sorteret efter placering og afdeling.

Hvis du allerede har en serverinfrastruktur, der ikke er så ren: Udskiftningen på pc'erne kan ske gradvist, f.eks. hver dag eller hver uge kan en pc få et fornuftigt navn, og printerne på pc'en kan blive tilsluttet igen på samme tid. Den gamle printserver slukkes først, når den sidste pc er skiftet ud. Der gælder de samme regler for pc'erne som for printeren. Bemærk: Statistisk set er det mere sandsynligt, at en bruger får en ny computer, end at en computer får en ny bruger. Det betyder, at medarbejdernavne eller telefonnumre er mere brugbare computer-/printernavne end operativsystemversioner eller modelnavne.

Navision-serveren får de nye printere direkte fra starten, f.eks. til webklienterne. Også her kan PC'erne gradvist flytte til den nye Navision-server, og der kan køres et vilkårligt antal Navision-klienter/servere parallelt.

Generelt bør ALLE printere være netværksprintere, der bør ikke være nogen printer, der er direkte tilsluttet en pc (f.eks. via USB) og dermed afhængig af denne.


WSUS?
.

WindowsUpdateServer: Central server til at holde Microsoft-produkter kontrolleret og verificerbart opdaterede (f.eks. Office, Exchange, Windows, MS-SQL, Navision, men i øjeblikket ikke!). Gennem den kan opdateringer downloades centralt, hvilket aflaster internetforbindelsen. Decentraliserede WSUS-servere kan også gøre dette for afdelingskontorer, så ikke alle pc'er / hver Microsoft-opdatering behøver at blive mast individuelt over internetforbindelsen. Statistikker viser, hvilke computere med hvilke programmer der er på hvilken patch-niveau. Opdateringer kan udskydes eller genstartes. WSUS er tilgængelig gratis fra Microsoft. WSUS kræver meget harddiskplads (man bør sætte mindst 300 GB af, hellere 500 GB med det samme), men det behøver ikke at være dyrt RAID-lager.


Fjernadministrationsværktøj

Findes der på nuværende tidspunkt en centraliseret måde at fjernvedligeholde computere på? Det kan starte med f.eks. en simpel VNC på hver klient, hvor man uden at skulle besøge hver eneste computer personligt kan udføre vedligeholdelsesopgaver som printerinstallationer, delinger osv. centralt. Men selvfølgelig også med professionelle produkter som Solarwinds eller QuasarRAT, som kan distribuere hele softwarepakker og opsætninger. Min absolutte favorit: Aagon. Det kan alt, hvad De har brug for.
Formål: Ligesom beskrevet at administrere computere centralt og ikke nødvendigvis konfigurere dem personligt på stedet. Sammen med WOL (Wake up on LAN, en tændingskommando via netværket) kan vedligeholdelsesarbejde således udføres markant mere rationelt. Tilhørende: Distribueres der i øjeblikket i det mindste printere centralt via domæneretningslinjer? Det fungerer meget godt og nemt via Windows selv i mere end 10 år. Også Office og Navision kan i mellemtiden distribueres ret godt, uden altid at skulle klikke på “Setup.exe”.

Antallet af processorer og mængden af RAM forekommer helt sikkert mange Navision-brugere som meget sparsomt dimensioneret. Min erfaring: Hvis denne konfiguration ikke er tilstrækkelig, er Navision-programmeringen/tilpasningen udført dårligt. Navision „i sig selv“ er utroligt hurtigt og ressourcebesparende, „opslugningen“ af hardware skyldes altid de ansvarlige programmører.